Typiske undskyldninger - rygestop
Fandens oldemor døde af undskyldninger - gør du også det?
"Jeg tager alt for meget på"
"Jeg bliver komplet umulig at være sammen med"
"Nu har jeg røget så lang tid, at det ikke kan betale sig at stoppe".
De fleste rygere bruger undskyldninger og bortforklaringer for at forsvare deres rygning. Du har sikkert hørt disse undskyldninger fra andre rygere og de vil dukke op i dit hoved på et eller andet tidspunkt, når trangen til at ryge melder sig. Og de dårlige undskyldninger vil friste dig til at ryge igen.
Så undskyldninger og skrøner kan være en stor trussel mod dit rygestop. Men hvor meget sandhed er der så i undskyldningerne.
Lad os se på de mest traditionelle undskyldninger og skrøner:
1. Rygestoppet lykkes med viljestyrke og karakter
Nej, Chancen for at blive røgfri er op til 20 gange større, hvis du får hjælp via bla akupunktur til dit rygestop.
Rygestop uden andre hjælpemidler end viljestyrke og motivation står kun for 4 procents succes
2. Jeg tager på, hvis jeg stopper med at ryge
Ja, det risikerer du, Rygning kan påvirke stofskiftet til at være lavere i en periode og man kan derfor tage 3 til 6 kg på.
Efter 6 måneder vil stofskiftet normalt have stabiliseret sig.
Så hvis du tager 10 kg på i forbindelse med et rygestop, er det sandsynligvis, fordi du erstatter en situation hvor du plejer at ryge med mad...
Jeg ser det ofte her i klinikken at når vi taler om de 5 kg der er kommet på så er det fordi rygevanen er erstattet med mad.
Så med en fornuftig planlægning, sund mad og et let øget motionsniveau er det ikke umuligt at holde vægten - også gennem dit rygestop
Du kan også komme en vægtstigning i forkøbet ved at du får lavet en madplan hos mig eller kickstarter dit vægttab med. Jeg har en del klienter der kommer fordi de har taget 5 kg på og så får de madplan og kickstartet vægttabet med en og så er de selvkørende igen.
3. Jeg bliver umulig at omgås, hvis jeg ikke ryger
Nogle kan føle sig krop umulig
Dette er helt normalt og går over efter tre til fire uger. Rygestop er forskellig fra person til person og fra gang til gang, og man kan derfor ikke nødvendigvis vide, hvordan man reagerer ved næste stop.
Men via rygestop hos mig behandler vi abstinenser og "umulighed" med nålene
4. Jeg kan sagtens klare kun at ryge ved festlige lejligheder
De færreste, kan klare kun at ryge ved fester.
For 9 ud af 10 ender det med fuldtids rygning.
Dette skyldes, at når kroppen først er blevet afhængig, så kan den ikke klare kun at få tilført nikotin engang imellem.
Og det lumske her er at du kan måske godt klare det til en fest og have cigaretter liggende hjemme men næste fest ryger du måske dagen efter også og så lægger du dem væk men jo mere du gør det jo større risiko er der for du en dag slet ikke opdager at du ryger hver dag.
5. Det er for sent at stoppe efter mange års rygning
Nej, det er aldrig for sent.
Rygere, som holder op med at ryge inden 35-årsalderen, har stort set lige så lang forventet levetid som aldrig-rygere og rygere, som holder op med at ryge efter 60-årsalderen, forlænger livet i gennemsnit 2-3 år efter rygestop
Så selv i en sen alder kan et rygestop være gavnligt. Fra det øjeblik du er røgfri, stopper de ødelæggende processer, som tobakken har sat i gang nede i lungerne. Det betyder ikke, at lungerne bliver raske, men det begrænser skaderne.
6. Er passiv rygning sundhedsskadelig?
JA er det korte svar...Ikke-rygere, der udsættes for passiv rygning, risikerer at få mange af de samme sygdomme, som rygerne får.
Det drejer sig bla om lungekræft, hjertesygdom og luftvejslidelser.
Læs mere her om passiv rygning
7. Er tobaksrøgen så farlig
Tobaksrøg er en kompleks blanding af mere end 7000 forskellige stoffer. Flere hundrede af stofferne er giftige, og ca. 70 er kræftfremkaldende.
Så ja tobaksrøg er farlig.
Læs mere her om røgen.
8. Rygning hjælper mig til at stresse af og koncentrere mig
Rygning modvirker ikke stress. Tværtimod er rygere mere ukoncentrerede, urolige og stressede imellem cigaretterne. Det skyldes afhængigheden af nikotin og de deraf følgende abstinenser, så snart kroppen ikke får tilført stoffet. Når rygeren igen får nikotin, bliver tilstanden normal, og det svarer til den mere permanente tilstand hos en ikke-ryger.
9. Jeg vil ikke være kedelig og frelst
Det er en myte, at rygere skulle være mere festlige end andre mennesker - en myte, som rygerne måske selv har skabt for at retfærdiggøre deres sundhedsskadelige afhængighed.
Du booker tid ved at sende mig en mail med ønsket tidspunkt - BEMÆRK der laves kun rygestop om tirsdagen i tidsrummet 10 - 16