Lidt fakta og nørdviden om rygning.

Rygning og sygdom

Rygning er bare skadeligt

  • Tobaksrøg (læs mere om tobaksrøg længere nede på siden)indeholder 4.000 forskellige stoffer - og cirka 200 af dem er sundhedsskadelige
  • Mindst 40 af stofferne i tobaksrøg er kræftfremkaldende hos mennesker.

Dødelighed blandt rygere

  • 14.000 danskere dør årligt af rygning
  • Halvdelen af alle dem, der ryger fra ungdommen og resten af livet, dør af en rygerelateret sygdom
  • Gennemsnitligt lever rygere 8-10 år kortere end ikke-rygere

Rygere har større risiko for:

Rygere har større risiko for:

  • Kræft i mund og hals, spiserør, mave, nyrer, blære, bugspytkirtel og blod
  • Kroniske lungelidelser - også kaldet rygerlunger eller KOL
  • Hjerte-kar-sygdom
  • Paradentose (tandkødsbetændelse)
  • Ryglidelser
  • Knogleskørhed

Du skal ikke forvente, at du straks efter, at du er holdt op med at ryge, føler, at dit helbred bliver bedre. Mange oplever en lang række symptomer forskellige steder fra kroppen lige efter rygestoppet.

Det er her du skal holde fat i dine grunde for ikke at ryge for Nogle rygere bruger symptomerne som et argument for at genoptage rygningen. "Da jeg holdt op, blev min morgenhoste så slem, at jeg begyndte igen, og så forsvandt morgenhosten" - er en situation mange rygere kan opleve.

Det gør de, fordi hosterefleksen, undertrykkes når du ryger, Når den så igen bliver normal efter et rygestop - vil rigtig mange rygere opleve en kortvarig forværring i tobakshosten efter rygestoppet

Men for langt de fleste stopper hosten efter nogle uger. Hvis den fortsætter mere end 3 måneder, bør du søge læge.

Mange rygere vil opleve, at de kortvarigt har det lidt dårligere. Dette kan skyldes eftervirkninger af de mange kemiske stoffer, der i mange år har tæret på kroppen, men det kan også være tegn på abstinenser.

Rygestop uden vægtøgning

Hvorfor tager man på ved rygestop?

Som tidligere nævnt øges dit stofskifte en smule ved rygning.
Men der er særligt to årsager til, at mange oplever at tage på i vægt, efter de er stoppet med at ryge..1 At stofskiftet har været holdt kunstig oppe og en anden medvirkende faktor kan være, at kroppens forbrænding ændrer sig efter et rygestop. Har du tidligere røg over 15 cigaretter om dagen, forbrænder du 150-200 kalorier mindre efter dit rygestop. Derfor kan det være en god idé at være opmærksom på vægt og kost for at undgå vægtøgning efter rygestop.

Gode råd til at undgå vægtøgning ved rygestop:

  • Undlad at erstatte cigaretterne med slik og snacks. Frugt, grønt og sukkerfrie pastiller kan dulme trangen til at have noget i munden.
  • Spis 3-5 nærende måltider om dagen. Sult kan øge din rygetrang.
  • Akut rygetrang varer ofte kun 5-7 minutter. Prøv at aflede opmærksomheden, når trangen melder sig.
  • Drik vand og hold igen med kaffe og alkohol.
  • Vær fysisk aktiv. Sørg for at røre dig og få pulsen op en halv time om dagen eller en time hver anden dag. Fysisk aktivitet er med til at mindske rygetrangen og forbedre din søvn

Passiv rygning

Passiv rygning (tobaksforurenet luft) er, når du opholder dig steder, hvor der bliver røget og du indånder den luft, der er forurenet af røg fra cigaretter, pibe eller cigarer.

Er passiv rygning sundhedsskadelig?

JA er det korte svar...Ikke-rygere, der udsættes for passiv rygning, risikerer at få mange af de samme sygdomme, som rygerne får.
Det drejer sig bla om lungekræft, hjertesygdom og luftvejslidelser.

Risikoen ved passiv rygning er dog betydeligt mindre end hvis du selv røg. Men da røgen indeholder så mange kræftfremkaldende stoffer, kan man ikke tale om et niveau helt uden risiko.

De gener Passiv rygning medfører er ofte gener irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste og hovedpine.

Det skønnes, at ca 2.000 danskere hvert år dør som følge af passiv rygning. Heraf anslås det, at cirka 400 er ikke-rygere.

Tobaksrøgen

Tobaksrøg er en kompleks blanding af mere end 7000 forskellige stoffer. Flere hundrede af stofferne er giftige, og ca. 70 er kræftfremkaldende.

Men hvad er det så for stoffer der er i røgen tænker du!
Nogle af de stoffer der findes er helt naturlige og findes i tobaksbladene det er f.eks. nikotin, der er stærkt afhængighedsskabende.
Andre af stofferne tilsætter producenten til cigaretterne. Nogle af disse tilsætningsstoffer forlænger holdbarheden af cigaretten bla tilsættes der f.eks fugtbevarende stoffer, for at cigaretten ikke tørrer ud. Andre stoffer regulerer forbrændingen, således cigaretten brænder af sig selv og med en passende hastighed.Så er der tilsat stoffer, der sørger for at tobaksrøgen er hvid og ser ren ud.
Når du så tænder din cigaret dannes der f.eks tjærestoffer. Mange af de tjærestoffer er kræftfremkaldende. Det er også tjæren, der misfarver cigaretfiltre, dine fingre og lungerne.Mere end 80 procent af den tobaksrøg er usynlig og lugtfri.Det er lidt vildt at tænke på.
Her kan du se nogle af de stoffer der er i en cigaret og røgen fra den samt deres virkning.

Nikotin:

Hvorfor er det nikotin er så skadelig og hvad gør det ved kroppen...

Nikotin er et giftstof, der dannes i tobaksplanter til forsvar imod insekter. I landbruget i Danmark blev nikotin faktisk anvendt som sprøjtegift imellem 1956 og 1987.
I 1987 blev Nikotinholdige gifte ikke godkendt som sprøjtegift længere fordi det er meget giftigt.
Nikotin finder du i tobaksprodukter, e-cigaretter, snus, og i rygestopmedicin f.eks. tyggegummi og plastre.

Nikotin skaber afhængighed

Vidste du at Nikotinen påvirker hjernen og nervesystemet meget kraftigt, fordi stoffet efterligner virkningen af acetylcholin. Hvad er Acetylcholin? Det er et naturligt signalstof i kroppen med mange vigtige funktioner bla kommunikationen mellem nervecelle og det påvirker også resten af kroppen ved bla at få pulsen og blodtrykket til at stige.
Din krop der derfor forsøge at modvirke påvirkningen fra nikotin. Derfor udvikler rygere 'neuroadaptation', hvilket kort betyder, at rygerens nervesystem indstiller sig på konstant at få tilført nikotin. Når rygeren så holder op med at ryge, vil nervesystemet "skrige" efter nikotin, og der vil opstå stor trang til nikotin altså din afhængighed. Det er en af grundene til, at det kan være svært at holde op med at ryge.
Derfor vælger nogle at dæmpe abstinenserne med plastre og lignende med nikotin.

Vidste du at du kan få Nikotinforgiftning

For mange af mine klienter er nikotinforgiftning et ukendt ord..
Nikotinforgiftning kan opstå som følge af rygning eller hvis dit barn spiser cigaretter eller skod. Hvor tit spiser børn lige cigaretter spørger du? Men faktisk forbinder små børn alt med mad.. Så har du tabt en cigaret eller askebægeret står fremme er det det mest naturlige i verden for et barn at spise det. Det er faktisk sådan at hos små børn ser man symptomer på nikotinforgiftning allerede ved 1-2 mg nikotin.Det betyder at hvis et barn har spist ½ cigaret, har tygget nikotintyggegummi eller har fået nikotinholdig e-væske på huden eller i munden, bør du straks kontakte lægen eller skadestuen
Nikotinholdig e-væske kan også give dig en forgiftning, hvis den kommer i munden. Det er bare din beholder er lidt utæt eller du har lidt på fingrene når du klør dig ved læben eller lige skal bladre i avisen og fugter din finger så er skaden sket.
Hvad er symptomerne så på nikotinforgiftning?

  • Brændende fornemmelse i mund og hals
  • Opkastninger
  • Diarré
  • Mavesmerter
  • Spytflåd
  • Hjertebanken
  • Uro
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Syns- og høreforstyrrelser
  • Svimmelhed

I særlig alvorlige tilfælde ses
nedsat puls
kramper
koma
død
WHO angiver, at en dødelig dosis for en voksen er 60 mg ren nikotin (0.5 – 1 mg nikotin/kg kropsvægt), men det er svært at fastlægge en præcis grænse for, hvor meget nikotin man kan indtage, før der indtræder forgiftning eller en dødelig dosis

Skader på tænder og mund ved rygning

At rygning skader tænder og mund er de færrest bevidste om.

Her får du nogle af de problemer der kan opstå når du ryger...

Kræft i mundhulen

Ca. 2 % af alle kræftformer opstår i mundhulen - tobaksrygning er den altdominerende årsag til kræft i mundhulen. Hvis du bare ryger øges risikoen for at få kræft i mundhulen 2-4 gange, og har du så sideløbende et stort alkoholforbrug, ja så øges din risiko 6-15 gange i forhold til hvis du var ikke ryger og ikke havde et stort alkoholforbrug.
Er det så for sent at stoppe med at ryge?
Nej for det er sådan at Stopper du med at ryge, elimineres den forøgede risiko for udvikling af cancer i mundhule inden for 5-10 år. Så aldrig for sent.

Parodontose

Du har sikkert hørt om Parodontose der er en betændelsestilstand i din knogle, hvor tanden sidder fast i.
Hvis der ikke gøres noget ved betændelsen så føre det til at knoglen langsomt 'ædes op' og når parodontose er helt fremskreden begynder tanden at føles løs og kan falde ud.
Tobaksrygning indebærer en betydelig øget risiko for at få parodontose så jo mere man ryger desto større er risikoen.
Ofte opdager man det først når parodontosen er meget langt fremskreden i form af tandløsning.
Betændelse i tandkødet, blødning og ømhed ved tandbørstning samt spisning og dårlig ånde kan være et tegn på, at man har parodontose.
Så hvis tandkødet bløder, er det en god ide straks at opsøge tandlæge, da det kan være et forvarsel om, at der måske er parodontose på vej Men det er vigtigt at oplyse om at parodontose kun sjældent giver symptomer og derfor er det meget nødvendigt med regelmæssig, professionel undersøgelse af tandkød og tandkødslommernes dybde. Ved parodontose er tandkødslommerne altid fordybede, dvs. mere end 3 mm dybe. Og du skal IKKE selv forsøge at måle dem for så kan du gøre skaden meget værre. Tandkødslommernes dybde kan kun måles af tandplejer eller tandlæge.

Opdages parodontose og behandles i tide, er der rigtig gode chancer for, at det bliver stoppet. Men succes-raten af behandlingen er langt ringere hos personer, som ryger.
Så har man fået konstateret parodontose, bør man stoppe med at ryge. Holder man op med at ryge, vil man have mindre tilbøjelighed til, at parodontosen udvikler sig sammenholdt med personer, der fortsætter med at ryge. Vælger man at fortsætte med at ryge, er det af største vigtighed, at få sygdommen kontrolleret mindst hver 3. måned, fordi rygere har langt større risiko for at parodontosen udvikler sig, selvom den er blevet behandlet.

Tandimplantater

Som vi lige ha læst har rygere en større risiko for at miste tænderne pga. parodontose end ikke-rygere.
De manglende tænder kan erstattes med implantater. Men også her er rygere langt dårligere stillet end ikke-rygere.
Alle undersøgelser viser, at antallet af mistede tandimplantater er langt højere hos rygere end hos ikke-rygere.
Rygning er simpelthen den mest afgørende faktor for, om implantater mistes eller ej. Men fortvivl ej for der er håb: Ved et totalt rygestop fra en uge før til 8 uger efter indsættelse af et tandimplantat, er sandsynligheden for at implantatet bliver siddende tilsyneladende lige så god som hos ikke-rygere. Tandlægerne bestemmer selv, om de vil indsætte implantater hos patienter der ryger eller ej. Men som ryger skal man være opmærksom på den øgede risiko for, at implantatbehandlingen mislykkes. Så hvorfor ikke stoppe rygning allerede idag?

Misfarvninger

Tobaksrygning misfarver tænder og fyldninger Tobaksrygning påvirker således tændernes udseende og dermed vores fremtræden og det indtryk, vi gør på andre mennesker. Den tobaksmisfarvning af tænderne der kommer er kraftigere end den misfarvning, der kommer på grund af kaffe, te og rødvin. Har du fået overfladiske tobaksmisfarvninger kan de oftes fjernes ved en tandrensning, men som regel trænger misfarvningerne længere ind og giver en gullig-brun farvning, som kun kan fjernes ved direkte indgreb på tænderne. Kantmisfarvningerne kan kun fjernes ved at udskifte de fyldninger der er angrebet.
Endelig kan storrygere få en brunlig farveændring af tandkødet, som kaldes rygers melanose. Misfarvningen viser sig især på tandkødet omkring fortænderne. Tilstanden er ufarlig og forsvinder nogle år efter rygestop.

Konkluderende har tobaksrygning både sundhedsmæssige og kosmetiske konsekvenser for mund og tænder. Men efter rygeophør forsvinder de sundhedsmæssige risici inden for en årrække, mens de kosmetiske tand- og fyldningsmisfarvninger ikke forsvinder af sig selv. De må behandles professionelt hos tandlægen.

Nikotin er som at tage stoffer

AVS ja jeg ved godt at det ikke er det du vil høre som ryger men jeg syntes du skal læse artiklen HER om emnet

Create your website for free! This website was made with Webnode. Create your own for free today! Get started