Gode grunde/råd
Der kan være rigtig mange gode grunde til at lægge tobakken på hylden... Når du beslutter dig for et rygestop er det vigtigt du har gjort op med dig selv hvad dine grunde er.
Lav en liste over alle dine gode grunde til at stoppe med at ryge - det er vigtigt du får ALLE grundene med så den kan holde dig på sporet når det er svært
Hvorfor vil du stoppe med at ryge? (du må gerne sætte flere krydser)
- Jeg er træt af at være afhængig
- Jeg vil gerne være i bedre form
- Jeg er bange for at blive syg
- Jeg synes, det er spild af penge
- Jeg vil gerne have pænere hud og pænere tænder
- Jeg er træt af at ryge
Ville du stoppe helt med at ryge?
- Ja, jeg ville gerne være helt røgfri
- Jeg ville gerne halvere min rygning
- Jeg ville ryge en gang imellem
Hvor meget energi er du villig til at bruge på et rygestop?
- Meget
- Ret meget
- Lidt
- Ingen
Tror du, at du ville kunne holde helt op med at ryge
- Ja, det er jeg sikker på
- Ja, det tror jeg
- Jeg er ikke helt sikker
- Nej, jeg tror ikke, jeg ville kunne
Hvem ville være mest interesseret i dit rygestopforsøg
- Jeg selv
- Andre
- Begge parter
Hvornår ville du vælge at holde op?
- Inden for 1-2 uger
- Inden en måned
- Inden 6 måneder
- Når jeg skal have børn
- Senere
Hvorfor er du ryger?
- Mine venner ryger
- Jeg har udskudt beslutningen om at stoppe
- Det er svært at holde op
- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme i gang med et rygestop
- Det er rart at ryge
Gode råd til at motivere dig selv
Husk dig selv på hvorfor det er at DU vil være røgfri
Det er en god ide når du planlægger dit rygestop at være helt klar op hvorfor det er at du vil være røgfri. Sig det højt for dig selv foran spejlet mens du kigger dig selv i øjenen
Skriv det ned så de dage hvor motivationen svigter så kan du læse hvorfor det er du vil være røgfri og fortæl det til andre mennesker så de kan bakke dig op. Det kan øge motivationen at minde dig selv om hvorfor det er DU vil være røgfri
Lav dig en liste over de gode ting du har oplevet ved at være røgfri
Det kunne f.eks være en bedre smags- og lugtesans,At du ikke behøver ned i netto kl. 22.30 fordi du nu er løbet tør for cigaretter, Lav måske en udregning på hvor mange penge du sparer hver måned og hvad de nu skal bruges til
Husk at rose og belønne dig selv hele tiden så du motivere dig selv til at fortsætte
Sæt delmål
Lav nogle kortsigtede mål og beløn dig selv hver gang målet er nået f.eks når du har været røgfri en dag, en uge, en måned, et halvår - og en god ide at belønne dig selv sammen med de mennesker, der støtter dit rygestop.
F.eks aftal af du og din partner går ud og spiser, når du har været røgfri en måned.
Eller børnene og dig har maddag sammen,
Det er faktisk ikke så vigtigt hvad det er belønningen er men mere at det er noget som du har lyst til og vil glæde dig til.
HOLD FAST
Hold hænder og hoved beskæftiget
Mange bliver rastløse og har svært at finde ud af, hvad de skal bruge hænderne og energien til, nu hvor cigaretterne ikke længere er der. Hold derfor hænder og hoved beskæftiget.
- Begynd et indviklet strikketøj, modelbyggeri, maleri eller puslespil.
- Tæl dine glas − vand altså. Du skal drikke 1½ liter om dagen.
- Mal vinduerne eller læs en krimi med et stort persongalleri.
- Ryd op i gamle familiebilleder eller kærestebreve.
- Skab orden og klarhed.
Hold eventuelt pause fra festerne
Hvis du oplever, at det er svært at holde fast i dit rygestop, når du er i festligt lag, kan du overveje at holde pause fra festlighederne, indtil du har rygetrangen under kontrol. Så undgår du de største fristelser. Pausen er kun midlertidig. Senere vil du sagtens kunne feste uden at falde i.
Du booker tid ved at sende mig en mail med ønsket tidspunkt - BEMÆRK der laves kun rygestop om tirsdagen i tidsrummet 10 - 16